2006
I januar 2005 åbnede Operaen på Holmen i København; og Det Kongelige Kapel, verdens ældste orkester, grundlagt i 1448, fik helt nye fysiske rammer at arbejde i. En orkestergrav med god plads og en akustik som tåler sammenligning med de allerbedste. Derudover, naturligvis, en lang række fremragende faciliteter, såsom mindre rum til ensemble og kammermusikprøver, samt i kælderen, fire etager under havets overflade, en pragtfuld orkesterprøvesal, som samtidig har vist sig at være særdeles velegnet til optagelser.
Dette har inspireret Royal Danish Winds og Royal Danish Brass til at lave den første indspilning i Operaen på Holmen.
Vi har valgt at indspille seks af Vagn Holmboe for blæsere (samt klaver, pauker, slagtøj og sang) komponeret i årene 1940-1991, af hvilke de tre kompositioner ikke tidligere er indspillet – og af hvilke tre er skrevet til tidligere og nuværende kapelmusici og uropført af disse.
Vagn Holmboe 1909-1996 | Fanfare op. 121 (1974) |
Notturno op. 19 (1940) | |
Notater op. 140 (1979) | |
Quartetto Medico op. 70 (1956) | |
Concerto for Brass op. 157 (1984) | |
Egilskvad op. 185 (1991) | |